Det nordiske i teknologiretten

Efter mere end 15 år som medredaktør af Lov&Data har jeg valgt at give stafetten videre, og dette bliver derfor min sidste leder. Den vil jeg bruge på nogle reflektioner over Lov&Datas udvikling og ikke mindst rolle som nordisk tidsskrift på et retsområde som i meget høj grad er funderet på EU-lovgivning.

Starter vi med Lov&Datas egen teknologiske udvikling er tidsskriftet gået fra at være rent papirbaseret til at være rent digitalt. Dette har gjort det muligt at gøre tidsskriftet og dets mange artikler gratis og nemt tilgængeligt for alle nordiske teknologijurister. Hvis man orienterer sig i Lov&Datas indhold gennem årene, kan man imidlertid konstatere at også indholdet har undergået ganske store forandringer. Den ene side af dette er selvsagt, at artiklerne fokuserer på de teknologiretlige spørgsmål, der er oppe i tiden, hvilket afspejler den løbende teknologiske udvikling. Den anden side af det er, at indholdet er gået fra at være overvejende nationalt orienteret til i meget høj grad at være orienteret mod EU-regulering. Dette er en naturlig konsekvens af den meget intense teknologiregulering, EU har gennemført i de senere år, oftest ved forordninger, der ikke skal implementeres nationalt.

Den omfattende EU-regulering fører dog ikke til en total harmonisering af teknologiretten, og det nationale og det nordiske spiller derfor stadig en vigtig rolle på mange områder. It-kontraktretten (regulering af teknologianskaffelser), der hviler på den almindelige obligationsret, er et markant eksempel herpå. Også it-sikkerhedsretten vil delvist være nationalt baseret med NIS2-direktivet, der skal implementeres i medlemsstaterne. Selv på forordningsområder vil der ofte være et nationalt råderum som illustreret bl.a. i GDPR.

Det nationale og dermed også det nordiske har derfor fortsat en plads i teknologiretten. Det historiske og kulturelle fællesskab mellem de nordiske lande har altid bevirket et tæt nordisk retssamarbejde og også på det teknologiretlige område, vil afgørelser mv. fra de andre nordiske lande have en særlig interesse og værdi. Og lige præcis her spiller Lov&Data en særlig rolle. Som det eneste nordiske teknologiretlige tidsskrift udgør Lov&Data en platform for formidling af viden mellem nordiske teknologiretsjurister. Det er derfor mit håb og min opfordring, at bidragsyderne til Lov&Data også fremover vil have blik for dette og formidle viden om nationale afgørelser, vejledninger, standardkontrakter mv. til teknologijurister fra de andre nordiske lande.

Med disse ord takker jeg af som medredaktør men vil med fornøjelse fortsætte som læser og (national) bidragsyder.